NordInfoLits Sommerskole 2009

Sociale og mobile teknologier
Studerendes it-adfærd
Hvordan skaber man et godt virtuelt læringsrum
Bibliotekets rolle i e-læring
Hvor ligger vi på e-barometeret
Fremtidens læringsmiljøer
Vadehavscenteret og vandring i vadehavet
Gesamtkunstwerk
Læringsdimensionen over teknologien
Biblioteksundervisning med strøm til

Arbejdstitel: biblioteksundervisning med strøm til

Hvordan tilrettelægger vi biblioteksundervisning for de studerende, så den bliver mest vedkommende og fængende? Det spørgsmål har vi stillet hinanden i mange år, når vi samles for at diskutere biblioteksundervisning. Igen og igen konstaterer vi, at anstrengelserne bærer ringe frugt. Få studerende møder op, og de, der kommer, er ofte svære at vinde for sagen. Og her ligger måske en del af forklaringen, for i de studerendes øjne er der ingen sag!

Kan vi ændre deres opfattelse ved at sætte strøm til undervisningen - altså benytte nye teknologier til læring - og skal vi gøre forsøget?

Små skridt

I dag var vi på tur i Vadehavet. Vi så klyder, strandskadens rede med 2 store, brunlige æg, og vi så en islandsk rype i parringsdragt, som vi med små skridt i samlet flok kom ganske tæt på. Det er en lille fugl, men hannens bryst lyste stærkt orange, og ikke en af os var uberørt af oplevelsen af dette naturens lille skabervæk, som gik rundt i strandkanten, mens vi - en gruppe af 32 nordiske bibliotekarer på udflugt - stille bevægede os forbi, overrasket af det, vi oplevede og erfarede.

Er man iklædt vaders, og går man i vand til navlen på usikke bund, er det ikke nogen dårlig ide at bevæge sig fremad med små skridt i hælende på en vejleder, der ved hvad der er bedst.

Det samme gør sig måske gældende, hvis man er et mindre bibliotek med begrænsede midler. Bevægelse fremad med små skridt i hælene på dem, som ved besked, er langt at foretrække frem for usikker frembusen. 

Selv for små midler er det muligt at fremstille illustrative og pædagogiske instruktionsvideoer, som forklarer de mest elementære rutiner. Placeret strategisk på bibliotekets hjemmeside, er det et udmærket hjælpemiddel for den studerende, et suplement til biblioteksundervisningen, et eksempel på blended learning, og det bedste af det hele, efter sigende er de elsket af brugerne.

Se bare eksemplet fra CBS.

IKT på IHK

I vores dagligdag støder vi ofte i forbindelse med afvikling af undervisningslektioner på det problem, at kun ganske få eller måske slet ingen studerende møder op. Det er ikke et problem som er isoleret til KTB, men et fænomen som er kendt på alle forskningsbiblioteker.

Det lader dog til, at jo tættere samarbejdet er med den underviser, der skal promovere kurset, desto større er succesraten. Allerbedst er det, når kurset i informationssøgning integreres direkte i undervisningen.

Hvordan etablerer vi dette tættere samarbejde med underviserne? Vi har forsøgt den formelle vej og presset på i ledelsen, og faktisk har vi fået accept hele vejen rundt, men det har ikke båret frugt i forhold til lærerne og de studerende.

Derfor er jeg i gang med at formulere et e-projekt, der har til hensigt at øge undervisernes kendskab til IKT og vores undervisning. Det hele er i den indledende fase, og der er ingen der siger, at det vil lykkes, men det er den projektide, jeg vil bruge de næste dage på at ideudvikle. Ideer og kommentarer er mere end velkomne.

Unge og sociale netværkssider

Hvad er fælles for sociale netværkssider? Kan de beskrives i generelt? Malene Charlotte Larsen gør forsøget. Hun har i sin forskning undersøgt unges brug af Arto, som hun kalder et asynkront mødested, hvor brugerne - som er unge mellem 11-16 år - især møder venner, de kender i forvejen. Tjenester af denne type kan karakteriseres ved, at de er sociale, profilerende, underholdende og støttende på en måde, som især unge mennesker værdsætter. De bruger statusopdatering flittigt og vittigt, og er i stadig kontakt for at fortælle hinanden, hvor meget de gensidigt betyder for hinanden. 

Facebook og Twitter er sider af samme type, men for ældre årgange, og de vinder udbredelse. Kan det udnyttes i bibliotekssammenhæng? Måske betyder det, at vi skal give mere af os selv, end vi er vant til, at det ikke er biblioteket vi skal promovere, men os selv som informationsspecialister. Det er måske en tanke værd.

Teknologierne og web 2.0

Det er karakteristisk for web 2 teknologier at de er brugerdrevne og brugerorienterede. I centrum er personalisering og synliggørelse, og brugeren vil selv være publicerende.

Hvis en service er objektcentreret - hvis man f.eks gerne vil henlede opmærksomheden på et bestemt produkt - er yuotube eller myspace eksempler på hvordan det kan gøres.

Kan og skal bibliotekets tjenester tænkes ind i disse sammenhænge? Forskellige teknologier, som giver tekniske løsningsmuligheder, og en ny synsvinkel på læring kaldet "netværksblik på læring", som postulerer, at læring sker i løsere strukturer end hidtil antaget er måske vejen frem til en bredere forståelse af emnet.